WOMEN, ART & NATURE 2024

Kunst, kreationer & håndværk skabt af kvinder.
~
Litha, Midsommer, Solhverv – En fejring af lyset og skaberkraften.
~
En forening og udtryk af natur, sansninger, kvindeliv, cyklus,
moderskab, kreativitet & forbindelse.


Jeg kalder nu sammen med et par håndfulde kvinder ind til endnu en omgang af Women, Art & Nature anno 2024.
En udstilling på Møn i det fri på engen og på det stykke jord hvor på jeg Trine bor – Lusmosevej 7, 4792 Askeby.
Kunst, kreationer & håndværk skabt af kvinder.
I to dage kan du komme og opleve og sanse i naturen.
Du kan gå tur ad de små stier der leder dig rundt i vildnis og skønne omgivelser, hvor du kan opleve og møde kvinderne bag de forskellige udtryk og kreationer. Der vil være individuelle udstillinger og installationer. Der vil være et større fællesværk, som der vil blive arbejdet på i de to udstillingsdage nede bagved på det store græsstykke, som vil være en del af sommerens midsommerfejring.
Du kan også finde en krog, hvor du kan sidde og nyde en kop te eller kaffe i det grønne.
Kaffe og te er donationsbaseret.
Entre er GRATIS. Både børn og voksne er velkomne.
Der er ikke mange parkeringspladser, så hvis du har mulighed for samkørsel, cykel eller andet så gør gerne det.
Der er ikke adgang til toiletter.
TIDSPUNKT:
Lør. D. 22. Juni – Kl. 10.00 – 16.00
Søn D. 23. Juni – Kl. 10.00 – 17.00
Søndag Kl.15.00 fejrer vi Midsommer, Solhverv, hvor der vil være lystænding nede ved fællesværket.
Vi fejrer lyset og skaberkraften.
Der vil blive spillet og sunget musik og læst højt.
Du er meget velkommen til at deltage og tænde et lys og nyde kunsthåndværk, musik, poesi og midsommerstemningen.
Women , Art & Nature er en sammenvævning og udtryk af Natur, Sansninger, Kvindeliv, Historier, Cyklus, Moderskab,
Kreativitet og Forbindelse. Udstillingen ligger også op til at opleve kunst på andre måder, i andre rammer, samt kaste lys på kunst og kvinder op igennem tiden og give dem en stemme – alt lige fra musik, poesi, billeder, keramik, uld, foto, fremstilling af urteremedier og meget mere…
Vi vil glæde os til at se og møde dig på engen.
~
GALLERI
Upcoming foto kunst
OVERGANGE – En fotoserie af 4 forskellige kvindemennesker,
4 forskellige årstider og mødre i forskellige unikke overgange.